"At læse et digt i oversættelse er som at kysse en kvinde gennem et slør," skrev Bialik; og at læse græske digte, med deres blanding af katharevusa og demotike, er som at kysse to kvinder. Oversættelse er en slags transsubstantiation; ét digt bliver til et andet. Man kan vælge sin oversættelsesfilosofi præcis som man kan vælge hvordan man vil leve: den frie bearbejdelse der ofrer detaljen for indholdet, den strenge bås der ofrer indhold for nøjagtighed. Digteren går fra liv til sprog, oversætteren går fra sprog til liv; begge prøver, som immigranten, at identificere det usynlige, det der står mellem linjerne, de mystiske bibetydninger.
Anne Michaels: Flygtige stykker.Centrum, 1996. side 108-09